Bedre overblik over dine kontakter
Sidst opdateret 16.07.2021
Med Sails har du et bedre overblik over dine kunder. Du kan både oprette virksomheder og kontaktpersoner, og har mulighed for hurtigt at se hvem der er kontaktperson på et salg og hvilke salg du har lavet til en kunde.
Se din kundes historiske salg
Find først din kunde ved en hurtig søgning med cmd + k
på mac eller control + k
på windows. Du kan også finde din kunde under Virksomheder i menuen til venstre.
Alle de salg du laver til en kunde er synlige under punktet Salg på kundekortet. Her får du en liste af alle tilbud, ordrer og fakturaer for kunden.
Knyt en kontaktperson til en virksomhed
Der er flere forskellige måder hvorpå du kan knytte en kontaktperson til en virksomhed.
- Opret kontaktpersonen direkte fra kundekortet (virksomhedens side).
- Knyt en eksisterende kontaktperson til virksomheden fra kundekortet (virksomhedens side).
- Knyt en eksisterende kontaktperson til virksomheden ved at tilføje virksomheden på kontaktpersonens kort.
- Tilføj en email adresse til kontaktpersonen som har samme domæne som den virksomhed kontaktpersonen hører under. Så bliver kontaktpersonen automatisk ført ind i virksomheden
Du kan altid give en kontaktperson en stillingsbetegnelse i en virksomhed, f.eks. Indkøber, Direktør, Salgschef eller lignenden.
Har du brug for lidt ekstra hjælp?
Hvis ikke du fandt svar på det du søgte, kan du læse en af vores andre artikler eller kontakte vores support direkte.